Arkitektjobs.dk

Find ledige arktitektjobs.

Erfaren arkitekt / Almene boliger

Arkitekt i Århus

Om jobbet


Vi sætter en stor ære i at sikre kvalitet og gode løsninger i de almene boliger, hvor vi skaber god arkitektur i beboernes hverdag og hjem. De almene boliger udgør en stor del af vores samlede opgaveportefølje. Opgaverne er mangeartede og dækker både nybyggeri og renovering. Størrelsesmæssigt spænder projekterne fra 40-500 mio. kr. i håndværkerudgifter. Vi udarbejder helhedsplaner, forestår beboerdialog og inddragelse, designer, projekterer og leder byggerierne under de rammevilkår, der gælder.

Som arkitekt og projektleder varetager du projektledelsen af et eller flere af vores almene boligprojekter. Du har ofte ansvaret for hele projektet fra den indledende rammesætning til byggeriet står færdigt. Som projektleder er du ansvarlig for projektet, både i forhold til faglighed og arkitektur, tid, økonomi og kvalitet. Du er ansvarlig for rammesætningen med en værdibaseret og inddragende tilgang og for at lede de kolleger, der indgår i dit projektteam. Desuden bidrager du med en række konkrete leverancer, både på egne og andres projekter. Vi tror på, at det er med til at holde dig skarp og sikre, at du hele tiden er opdateret på de seneste trends og tendenser indenfor området.

Dit daglige samarbejde er primært med de projektteams, som du indgår i samt de/den projektchef, der er ledelsesansvarlig for dine projekter. Desuden deltager du i faglige udviklingsfora med fokus på udvikling af det almene boligområde. Som projektleder varetager d...